Posted by: mogensre | fredag 25. september - 2009

Referat af bestyrelsesmøde den 27. august 2009

Dagsorden:

 

1)      Ejerforeningens økonomiske situation 

Pia oplyste, at ejerforeningen har en meget stram likviditet. P.t. er der alene ca. kr. 3.000 på kontoen. 

Årsagen skal findes i, at ejerforeningen allerede har afholdt udgifterne til opsætning af brev­kasser samt udført el arbejde, uden at ejerforeningen har nået at modtage indbetalinger her­for via fællesudgifterne. Det samme gælder for udgiften til asfaltarbejdet. 

Det aftaltes midlertidigt at forhøje det eksisterende lån med 100.000 Kr. som ligger der dels skal dække nuværende likvi­ditets behov, samt udgifterne resten af året. Denne forhøjelse ligger langt inden for den låneramme som blev godkendt af generalforsamlingen. 

For god ordens skyld skal nævnes, at ejerforeningens likviditet ved budgetårets udgang forventes at være som budgetteret. 

2)      Fugt i ydermure Ungarnsgade 19.  

Bestyrelsen har indhentet 3 tilbud hos forskellige håndværkere, og har valgt hvad man synes er det bedste og mest kompetente tilbud. Arbejdet iværksættes så snart de økonomiske forhold er i orden. 

 Det blev besluttet at få undersøgt murværkets generelle tilstand i forbindelse med arbejdet. 

3)      Status byggesjusk.  

En Syns- og Skønssag mellem ejerforeningen og bygherrerne er startet i Retten i København. P.t. afventes, at retten udpeger en Syns- og Skønsmand. Forsikringen dækker udgiften til Syns- og Skønsrapporten. 

4)      Varmeforsyning 

i)                    Dansk Standard 

Der er intet nyt i sagen, der har været undervejs i over 12 mdr. nu. Dansk Standard er blevet gjort opmærksom på deres lange ekspeditionstid samt vores ønske om en udtal­else. 

5)      Forsikring gårdlauget.  

i)                    Tilbud fra Nykredit videresendes til Nicolai. Forsikringen skal tegnes af gårdlauget. 

6)      Ny vicevært:

a)      Tilbud Suveren

Bestyrelsen er tilfreds med det stykke arbejde, som Suveren har udført. Der er indhentet tilbud dækkende de serviceydelser, som Michael udførte for ejerforeningen. Det blev be­sluttet at acceptere tilbuddet, som vil træde i kraft pr. 1. okt. Det blev dog besluttet at diffe­rentiere vask af trapperne således, at hovedtrapperne vaskes ugentligt i vinterhalvåret og hver 14. dag om sommeren, og at køkkentrapperne vaskes hver 14. dag i vinterhalvåret og en gang om måneden om sommeren. Hertil vaskes vandrette flader og gelænder en gang om måneden hele året. Endeligt blev besluttet at vinduernes pudses hvert halvår, startende pr. 1. okt. 

7)      Gårdrenoveringen

  1. a.      Afventer færdigmelding af gårdsaneringen fra Grønne Gårde til Koncern Miljø, Region Hovedstaden. 

Koncern Miljø, Region Hovedstaden har udbedt sig yderligere oplysninger vedr. færdigmeldingen af gårdsaneringen, før end at en ændring af forureningskategorien fra F2 til F0 kan foretages. 

  1. b.      Vand i vaskekælderen.  

I et brev af 11. aug. fra Center for Anlæg og Udbud til ejerforeningen fremgår det, at ejendommens sokler ikke er blevet asfalteret i forbindelse med saneringen af gården. Dette er måske årsagen til vand indtrængen i kælderen.

Derudover foreslås det, at muligheden for ilægning af drænrør undersøges. 

8)      status diverse sager.

i)                    Vaskepoletter.

Stine fraflytter ejendommen pr. 1. sept. Nicolai overtager vaskepoletter m.m. indtil ny administrator er fundet. 

ii)                  Reparation af rude i hoveddør U 15. 

Ruden er en termorude, der vil blive repareret snarest. 

iii)                Arbejdsskadeforsikring, Tryg – opsiges? 

Da ejerforeningen ikke længere har nogen ansat, søger Pia for at opsige forsikringen. 

9)       Evt. 

i)        Der skal være 5. års gennemgang af ejendommen senest d. 23. sept. Pia undersøger ansvarsfordelingen i forbindelse med indkaldelse hertil. 

ii)      Nicolai informerede om arbejdet i gårdlauget. Der er et ønske om at få renovations­pladsen overdækket, der er indhentet tilbud på tegning af ansvars- og tingsforsikring for gårdlauget, ligesom bestyrelsen har et ønske om at lave gode legeforhold i går­den. I denne forbindelse er gårdlauget opmærksom på evt. ansvarsfordelinger her. Videre har gårdlauget besluttet at ansætte ekstern gårdhjælp, og at det nuværende gårdmandsskur laves om til barnevogns rum. Gårdlauget har indkøbt telt, som bebo­erne kan leje. P.t. kan også borde lejes. Håbet er, at gårdlauget også bliver leverings­dygtig i udlejning af stole. Der er udarbejdet Ordensregler for gården.


Leave a response

Your response:

Kategorier