Oprettet af: mogensre | tirsdag 12. maj - 2009

Oprydning i Ungarnsgade.

Til alle beboere.

Foreningen er af flere blevet gjort opmærksom på at der i et stykke tid har hobet sig affald op i Ungarnsgade ud for nr. 15, samt at der lå en stor død måge. Tak for informationen.

Bestyrelsen har besluttet at betale sig for at få fjernet dette affald, da vi ikke tror de tidligere “ejere” længere vil gøre det selv. Vores servicefirma “Suveren” har i dag været forbi for at besigtige mængden af affaldet og fjerne den døde fugl, men nogen eller kattene eller ræven har allerede gjort det. Tak for det også.

Affaldet vil blive fjernet i begyndelsen af næste uge formedelst en sum på 1250,00 Kr. + moms. Denne udgift vil indgå i regnskabet og blive fordelt mellem foreningens beboere i forhold til fordelingstal.

Dette finder jeg selv ikke rimeligt. Jeg ved godt at affaldsforholdene har været tæt på uacceptable siden gårdprojektet startede, og at det nødvendigvis ikke er foreningens medlemmer der sviner, men jeg tror ikke jeg har aflagt en eneste beretning i min tid som formand uden at opfordre til at rydde op efter sig, ikke stille affald og/eller genstande i mellemgange osv. osv.

Gør jer selv, naboer og foreningen den tjeneste at holde vores ejendom pæn og ren. Husk at genbrugs-/containerpladsen ikke ligger langt fra Ungarnsgade. Affaldsforholdene skulle iflg. kommunen blive normaliseret såsnart R98 har godkendt anlægget og adgangsforholdene i gården.

Med venlig hilsen på bestyrelsens vegne

Mogens Rehfeld.


Skriv en kommentar

Din kommentar:

Kategorier